Indsendt af editor den søn, 11/10/2020 – 08:52
Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerikahus, d. 7. oktober 2020.
Fremmødte: Steen, Helle og Sofie
Referant: Sofie
– Vedligeholdelsesplan:
I samarbejde med Abildhauge udføres der et ”servicetjek” af denne plan, så intet overses.
Grundet andre omkostningstunge opgaver, udsættes reparation af revner i ydrevægge til 2021.
– Fejlkonstruktion af gavlvinduer opgang 4,7:
Der er desværre fortsat et problem, men nu hos nabolejligheden. Der er forsøgt fuget og Velfac har også været og besigtige.
Der opsættes en afvandingsliste som midlertidig løsning, men dette er ikke en langtidsholdbar løsning og der er også her tale om en decideret fejlkonstruktion.
Vi er derfor nødsaget til at få udbedret problemet.
Der leveres et tilbud på opgaven efter nærmere inspektion i uge 42.
– Låsesystem til -1 og -2:
Et fælleslåsesystem er fundet, og omkostningerne deles med Zinkhuset. Et af problemerne har hidtil været, at de strømforsynende ledninger, blot kunne klippes/skæres over, og så var lågen lige til at åbne. Dette bliver ikke tilfældet med det nye system.
Vi henstiller selvfølgelig til, at man ved brug af cykelrummene, husker at lukke lågen forsvarligt efter brug.
– LB forsikring:
o Det har ikke været muligt at få en løsning på bedre parkeringsforhold på terræn for beboerne. Vi har til hensigt på sigt at aflåse de fælles nedgange til parkeringskælderen, men dette udsættes for nu grundet andre omkostningstunge opgaver.
o Der er opstået lugtgener og tilsvining af pladsen pga. madaffald fra skraldecontainere i det første sorte skur.
o Cykelparkering, rygning/efterladenskaber efter rygning er også til gene for beboere.
o Kæleanlægget: Vi afventer at Københavns kommune kommer og laver endnu en støjmåling, når det nye byggeri endeligt står færdigt.
Vi forsøger at komme igennem til både LB forsikring og formanden for GAP ang. de tre ovenstående problematikker.
– GAP og legeplads/have:
Vi forsøger at finde en måde, hvorpå GAP kunne være med til at overtage driften af dette område. Bestyrelsen for GAP har ikke været afvisende overfor dette, men ser gerne en konkret plan, som vi udfærdiger.
Bestyrelsen ønsker at GAP overtager ansvaret og driften af området, men på en måde så vi sikrer, at området forbliver attraktivt for beboerne.
Næste bestyrelsesmøde: 4. november 2020