Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerika Hus

 

Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerika Hus

Tilstede Thomas Juul Sørensen(formand), Mona Høgh Thylgård, , Stig-Frederik Trojahn Kølle(næstformand) Dato 17.07.2007
Fraværende Steen Nørgaard Thomsen Afholdt hos Stig-Frederik Trojahn Kølle

 
 

Dagsorden:

  1. Fibernet
  2. Vicevært
  3. Velkomstbrev
  4. Legeplads
  5. Evt.

 
 

Ad 1. Det blev diskuteret, hvorvidt fibernet adgang for beboere i Amerika Hus skulle leveres af Andels.net eller Dong. Formanden havde fået udarbejdet en prissammenligning mellem de to udbydere som Bestyrelsen vurderede, vedlagt til dette referat. Efter nogen drøftelse, var den samlede vurdering, at Andels.net var at foretrække pga. væsentlige månedlige besparelser ift. DONG, selvom etableringsomkostninger for DONG var betydeligt lavere end for Andels.net.

Det blev vedtaget at vælge Andels.net under forudsætning af, at etableringsomkostningerne bliver sænket til et mere acceptabelt niveau evt. ved gennem og sammen med andre ejerforeninger beliggende på Amerika Plads, at opnå en særlig discount.

Formanden vil tage kontakt til disse andre ejerforeninger snarest mhp at drøfte dette emne. 
 

Ad 2. Regning for betalt arbejde skal sendes til administrator. Mht. skrald i kælderen fra alle indflytningerne, må Sjælsø Gruppen/ Bo Poulsen gennem Københavns Kommune faciliterer ordentlige container-forhold for indflytterne. 
 

Ad 3. Formanden laver et velkomstbrev og medsender referater til alle ejere i Amerika Hus. 
 

Ad 4. Bestyrelsen forholdte sig til en plantegning over området beliggende bagved Amerika Hus, hvor der skal opføres legeplads, petanquebane og grønt område.

Det blev vedtaget i) at der bygges en fast grill i midten af de to bænkeborde ii) at legepladsen skal flyttes fra det sydlige felt til det nordlige felt; iii) at der skal bygges en 10 meter lang petanque-bane i det sydlige felt med et grønt areal omkring ca. 3 meter og 40cm bredt, 10 meter langt. 

Som ovenfor skrevet forbliver midterareal med 2 borde og en grill. 

Af alternative muligheder for en kreativ udnyttelse af pladsen, foreslog formanden, at der opføres en klatrevæg på indersiden af gennemgangen af Amerika Hus. Dette vil overvejes fortløbende i samråd med Sjælsø Gruppen. 
 

Ad 5. Bestyrelsen forholdte sig til generelle emner, herunder diverse klager fra beboere over forholdene før, under og efter indflytning og vand i betonelementerne i bygningen. Der var enighed i bestyrelsen om, at det var problematisk at begge projekt chefer fra Sjælsø Gruppen var på ferie på samme tid som en så stor logistisk opgave som indflytning i Amerika Hus foregik.

Bestyrelsen vil følge op med Sjælsø Gruppen, såfremt et større behov fra beboerne i Amerika Hus måtte spores. 
 

*** 
 

PHF/ 1. August 2007