Referat af bestyrelsesmøde i E/F Amerikahus den 11. august 2021

Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerikahus, d. 11.  august 2021.

 

Fremmødte: Steen, Helle, Jakob og Sofie

Referant: Sofie

 

-          DEAS som administrator:

DEAS er stadig i gang med processen at overtage vores administration, og så snart dette ligger helt på plads, vil dele af bestyrelsen afholde et startmøde med DEAS.

DEAS har fået opkrævet fællesudgifterne for juli og august, men mangler stadig aconto vand og varme, og dette vil blive opkrævet i den følgende måned.

Vi ønsker også at undersøge muligheden for, at DEAS overtager funktionen som vicevært, og vil undersøge dette.

 

-          Regnskab 2020:

Grundet skift og udfordringer hos det tidligere administrationsselskab, er regnskabet for 2020 stadig ikke færdiggjort. Det er ikke muligt at afholde generalforsamling inden, og vi er derfor nødsaget til at afvente afholdelsen heraf.

 

-          Kommunikation med beboere:

Vi henstiller til at beboerne i Amerikahus, holder sig opdateret ved at orientere sig i nyheder på vores hjemmeside (amerikahus.com). Her vil findes information om både småt og stort, der rører sig i ejerforeningen.

 

-          Legepladsen:

Husk at tage hensyn til dine medbeboere ved ophold og leg på legepladsen. Dette gælder selvfølgelig særligt i morgen- og aftentimerne.

 

-          Cykelparkering ved gavlen, Opg. 4:

Vi oplever det som et stigende problem, at de tilkomne erhverv bruger cykelstativer opsat for og til Amerikahus. Vi tager problematikken videre til GAP, da cykleparkering måske skal genovervejes for hele pladsen.

 

-          Ønsker til GAP:

Vi ønsker og arbejder stadig på at GAP skal overtage driften og vedligeholdelsen af legepladsen. Det er også en mulighed at GAP giver et ”engangsbidrag”, med henblik på at opdatere legepladsen, uanset hvordan de stiller sig ift. Driften.

Derudover vil vi fra Amerikahus foreslå, at man forsøger at kigge mere overordnet på pladsen, både for at løse cykelparkering mere hensigtsmæssigt, men også for at optimere belysning, oprette områder med siddepladser, etc.

 

-          GK Ventilation Service:

Alle udvendige motorer tjekkes d. 1. og 2. september med lift.

Der opleves problemer med skaktsuget i opg. 6 og 8, og dette repareres i samme omgang med nye styreenheder.

 

-          Tio Marios og overdækket udendørsområde:

Beboeren Camilla Wiinberg, har delt sine tanker omkring Tio Marios generelle udseende samt et overdækket udendørsområde.

Vi har bedt Messi om at overveje, hvad en anden løsning for udendørsområdet kunne være.

GAP har godkendt udendørsserveringen og området hertil, og det uklart præcis hvilket mandat i vi har som ejerforening i denne sammenhæng.

 

\\Bestyrelsen