Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerikahus den 2. oktober 2019
Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerikahus, d. 2. oktober 2019.
Fremmødte: Steen, Jakob og Sofie.
Referant: Sofie
- Ventilation: tilbud er aktiveret og udskiftning af 7 motorer sker snarest.
- Elevatorer: Tilbud er indhentet og mangler blot at blive aktiveret. To tove skal skiftes, hvilket samlet set er en udgift på omkring 120.000,-. Når arbejdet er udfærdiget, vil vi opsige kontrakten og i fremtiden gøre brug af Thyssenkrupp Elevator A/S, da det ikke er tilfredsstillende med 5 måneders ventetid på eftersyn.
- Fejlkonstruktion af gavlvinduer opgang 4,7: vi mangler en update fra Nelma.
- Udendørslamper: vi arbejder på placeringen af lamper.
- Overvågning: vi arbejder på en delt løsning med Tio Marios.
- Haven og legeplads: KK kontaktes igen ang. rotteproblem. Derudover vil vi få GAP til at flytte den skraldespand, der står ved legepladsen hen til gavlen ved opgang 12. NELMA skal ydermere vurdere om bænkene/plintene kan fjernes midlertidigt.
Efter anbefaling fra gartner vil der blive plantet en mere hårdfør plantetype på hjørnet ved legepladsen. Bænkene trænger til udskiftning, men dette udsættes til foråret. Den store gynge bildæk trænger til udskiftning, og NELMA sættes på opgaven.
- Plankegulv på altaner er ikke nemt at fjerne, og vil vi konsultere altanfirma ang. metode.
- Varmeservice: Efterårs service af varmerummet. Eftersynet vurderes til at koste 15.000,-
- Ud- og panikbelysningen i bygningen er blevet efterset, og flere steder fandtes der defekte armaturer. Der følges op på problemet.
- Vandskade i en lejligheds teknikskab: Mindre vandskaden so nu er udbedret.
- GAP:
Da Amerika Plads pt. er en byggeplads udskydes begrønning af cykelskure, og der prioriteres lysarkitekt i stedet. Her er foreslået lys op ad nogle træer på vestsiden af Amerikahus
Der ønskes at igangsætte et større belægningsprojekt på pladsen, herunder et aquadræn.
Støjgenerne fra tog har på det seneste givet et øget antal klager fra beboerne, og GAP skal vurdere om de vil gå aktivt ind i en dialog med DSB, eller om det stadig skal være et anliggende for ejerforeningerne.
\\Bestyrelsen