Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerikahus den 1. oktober 2018
Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerikahus den 1. oktober 2018
Fremmødte: Helle, Steen, Niels H, Lars Bo, Sofie
Fraværende: Ingen
Referant: Sofie Reumert Christensen
- 1. Regnskab, budget, restance, vedligholdelsesplan:
Steen og Helle vil gennemgå regnskab med administrationen (Nelma) i nær fremtid.
De årlige punkter i vores vedligholdelses tjekkes op på med vicevært (Nelma).
- 2. GAP:
Flere ting er i støbeskeen, herunder uplight af træer, cykelstativer ved opgang 6-8, begrønning af sorte skure samt tanker om kajakplaner for Nordmolen.
- 3. FAQ på Amerikahus.com
Denne er for nylig blevet opdateret med rensning af altanafløb, efter problemer med vandindtrængning hos beboer.
Bestyrelsen ønsker også at tilføje dette til husordenen, og vil tage det op på næste generalforsamling.
- 4. Haven/legepladsen:
Flytning af planter, bænke, stisystemer og opfriskning af boldbanen er i gang, og der arbejdes stadig på det.
Desuden kommer der nye buskbomme træplantekasser samt de nye rustplantekasser.
- 5. De østvendte altaner:
Københavns Kommune har nu godkendt montering af større altaner på østsiden. Vi afholder derfor i nær fremtid en ekstra ordinær generalforsamling , hvor vi afholder en afstemning for alle 100 lejligheder. KK har desuden godkendt at dispensere for ikke at ændre på de 8 altaner på 1. etage, hvis stemningen ikke er til det. En større og nu brugbar altan med 75 cm gulvbredde koster ca. 38.000 kr.
- 6. Ophør af parkering ved Banedanmark:
Nyhed ang. dette er lagt ud, både som nyhed og som fast del af FAQ.
Fra 1. November er al parkering foran Banedanmark ikke længere tilladt og det gælder også hele vejen rundt om bygningen ”Pyramiden”.
Gamle informationer om parkering i dette område er blevet slettet fra Amerikahus.com, for at undgå forvirring eller misforståelser.
- 7. Vægrevner i facaden:
Planen for nu er at få repareret den store revne som er ved altanen i opgang 10, 4. Sal.
De andre revner i facaden tages op og vurderes igen til foråret.
- 8. Nyt ventilationssystem hos Tio Marios:
Vi afventer at Nelma indkalder til møde, så Niels H., Nelma og Tio Marios kan mødes ang. at få løst problemet. Løsningen er et helt separat ventilationsrør til Pizzariaet. Alle rør bliver ført indendørs i tilhørende kanaler.
- 9. Brandsikring af køkkenskralderum:
Arbejdet er i gang med at skumtætne skakten.
- 10. Vandindtrængning i porten i opgang 10:
23 udvendige lamper er blevet tætnet, og vi afventer og ser om dette afhjælper problemet med vand i -1 og -2.
- 11. Grundigere gulvvask:
Viceværten har sat medarbejder på sagen, men som om at rengøring stadig ikke er god nok. Vi forsøger at arbejde videre på, hvad der ellers kan gøres, så trapper og gulve fremstår flottere.
- 12. Varmerum:
Varmepumpe er blevet udskiftet efter problemer med varmt vand i flere opgange. Der er udført efterårs serviceeftersyn på kedlerne.
Vi læser med på amerikahus FB, så bare fyr løs med gode idéer…
Ønskelister:
GAP:
4-5 lygtepæle/lamper langs vestsiden ved opgangene, som ovre ved Amerika have
Træ og bænk ved gavlen ved det sydlige sorte skur evt også en brostensrundel som ved Stationsbygningen, Rund træbænk ved en af de store planterundeller på østsiden
Amerikahus:
LED-pærer i opgang 12 – Nelma er ved at indhente tilbud fra Hetland eller Helbo.
GSM mobil alarm abonnement i elevatorerne i stedet for fastnet telefon abonnementer
Lejlighedsejere:
Større altaner på østsiden. Vi afventer nu en ekstraordinær generalforsamling.
Næste bestyrelsesmøde bliver den 5. november 2018