Referat fra bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerika Hus 24. maj 2011

 

Referat fra bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerika Hus 24. maj 2011

Tilstede

Steen Nørgaard Thomsen (SNT), Julia Kloster Andersen (JKA), Stig-Frederik Trojahn Kølle (SFK)

Dato

24. maj  2011

Fraværende

 

Signe Nicolaisen Hørning (SNH)

 

Afholdt hos

Adina

 

 Dagsorden til bestyrelsesmøde d. 24. maj 2011

 

 

Valg af referent

 

1.      Siden sidst. Gennemgang af sidste referat.

 

2.      Gennemgang og drøftelse af Dan-Ejendommes svar vedr. vedtægter. Status på udsendelse af referat fra GF samt tilføjelser til husorden:

 

-         Havelåger til stueetage. Leverandør er underordnet, så længe facon og materiale, er som nu. Bestyrelsen har en specifikation.

-         Navneskilte, både ved indgangsdøren og ved hoveddør. Skal være som oprindeligt.

-         Nøglebokse til alarmer. G4S, Dansikring og andre har alle samme type nøglebokse, der monteres i muren (4 cm. i diameter).

-         Ved skiltning på facader i butikkerne, skal forslaget sendes til bestyrelsen og kommunen for godkendelse.

 

3.      GAP - ref. af bestyrelsesmøde, samt forberedelse af GAP GF, 15.6, herunder Helhedsplan.

 

4.      Diverse planlagte og godkendte projekter.

-         Reflekser på kæder på østsiden

-         Kunstgræs

-         Nyt træ samt nye blomster i plantekasserne

 

5.      Udestående projekter

-         Afskærmning med granitstolper

-         Træbelægning på midterareal på østsiden

 

6.      Opfølgning på vicevært, ydelseskatalog og tilbud på grundig rengøring af trapper.

 

7.      Næste møde

 

8.      Evt.

 

 

Referent: Julia Kloster Andersen

 

Ad 1: Gennemgang af sidste referat.

Referatet blev godkendt.

 

Ad 2: Gennemgang af Dan-Ejendommes svar vedr. vedtægter. Status på udsendelse af referat samt tilføjelser til husorden.

JKA rykker for referat for GF. Der er d.d. modtager svar fra Dan-Ejendomme vedr. vedtægters indhold som drøftet på GF. Svaret er ikke fyldestgørende og JKA tager kontakt til Dan-Ejendomme. Der er modtager brev fra Sten Falk Rønne, som JKA retter henvendelse til Dan-Ejendomme omkring.

 

Signe sørger for at Dan-Ejendomme modtager og implementerer tilføjelser til husordenen. Revideret husorden skal udsendes sammen med referat.

 

Ad 3: GAP, ref. af bestyrelsesmøde samt forberedelse af GF d. 15.6, herunder Helhedsplanen.

JKA, SNT og SFK er i gang med at udarbejde forslag til finansiering af Helhedsplanen, der sendes til afstemning til GAPs GF.

 

Ad 4: Diverse planlagte og godkendte projekter

Reflekser og kæder på østsiden – der er opsat yderligere reflekser. Ok.

 

Kunstgræs – tilbuddet godkendt af bestyrelsen og er bestilt og leveres indenfor 5-7 uger.

 

Nyt træ samt nye blomster i plantekasserne – er ikke udført endnu. SF rykker.

 

Ad 5: Udestående projekter

Afskærmning med granitstolper – afventer GF i GAP.

 

Træbelægning på midterareal på østsiden – det er enstemmigt vedtaget af bestyrelsen, at der iværksættes træbelægning lignende den træbelægning der er på altanerne. Der indhentes tilbud på fundament + fjernelse af jord fra Mads Nielsen ved Kirkebredgaard Anlægsgartneri for at sikre at vi får opgaven med fundamentet løst billigst muligt. SNH iværksætter

 

Ad 6: Opfølgning på vicevært, ydelseskatalog og tilbud på grundig rengøring af trapper

Alan er stadig særdeles dårlig til at få udført de aftaler der indgås med bestyrelsen, og dette er udtrykt overfor ham. Der sendes heller ikke de aftalte opfølgninger. Tilbud på grundig rengøring af trapper er heller ikke modtaget.

 

Der indkaldes til opfølgningsmøde med Alan på næste bestyrelsesmøde.

 

Ad 7: Næste møde

Næste møde afholdes torsdag den 9. juni 2011, kl. 19.00 på Adina.

 

Ad 8: Eventuelt

Gitterlåge i kælder – Der skal indhentes tilbud fra smeden. Tilbud indhentes fra Signe og Steen og iværksættes.

 

 

Mødet afsluttet kl. 21.00.