Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerikahus den 14. marts 2017
Agenda
Tilstede: Lars Bo, Maria, Helle, Niels, Steen
Fraværende: Ingen
1.
Regnskab
Gennemgået regnskab, budget og vedligeholdelsesplanen.
Alt kører efter planen. Vi tager et regnskabmøde med DEAS den 27/3 mht. regnskab2016 og budget2017, så vi er klar til generalforsamlingen.
2.
Pizzeriaet og bedre ventilation
Pizzeriaet vil gerne have en bedre indvendig ventilation til deres stegeos. Vi har indhentet et tilbud fra vores ventilatorfirma GK Danmark A/S. Vi indhenter et tilbud mere fra anden ventilatorfirma, så vi har noget sammenlignings grundlag. Vi vil gerne undgå synlige rør. Det ser ud til at Pizzeriaet kan få sin eget selvstændige rørsystem i den eksisterende ventilatorskakt. Alle omkostninger til et bedre ventilationssystem bliver finansieret af Pizzeriaet.
3.
G2-vandskade og elevator i opgang 6
Elevatoren er blevet vandskadet for ca. kr. 85.000. Tove og flere elektroniske styrebokse har været våde og skal skiftes. Vi rejser et krav om at få By&Havn til at betale de omkostninger, oversvømmelsen har påført os.
4.
Vandskade i taget i opgang 6
Blikob VVS er aktiveret og udfører reparation af taget ved opgang 6.
5.
LED i elevatorerne
Brøndum Elevator er aktiveret og får udskiftet loftslyset til LED rør i alle 5 elevatorer.
6.
Varmtvandsproblemer i opgang 12
Alle kontraventiler er udskiftet i opgang 12, streng 2, fordi en lejlighed på denne streng har manglende varmt vand i badet. Den aktuelle lejlighed har dog stadig manglende varmt vand i badet.
Vi mener nu, at løsningen skal findes i den aktuelle lejlighed.
Vi er ved at skaffe tegninger af rørsystemet i området.
Husk at din lejlighed er 10 år gammel og derfor kan fx. dit blandingsbatteri være klar til en udskiftning pga. kalk tilstoppelser.
7.
GAP
Begrønning af Amerika Plads fortsætter og I kan se flotte forandringer omkring Stationsbygningen.
Vi vil gerne have begrønnet de to sorte skure noget hurtigere. Vi undersøger om taghældningen og konstruktionen kan bære en begrønning af tagene.
Vi arbejder på at få vindfang i opgang 10 helt tæt. Efter regnvejr kommer der vand G1-elevatordæk, G2-elevatordæk og G2-opgang. Ser ud til at sokkelmembranen i porten er utæt.
8.
Tilbud på ca. 60 altaner til østsiden fra original altanleverandør
Altanleverandøren sender deres ingeniør på sagen, for at foretage nogle statiske beregninger. Dette for at se, hvad der kræves til montering af 2m2 altaner, som faktisk var planlagt i det oprindelige salgs prospekt.
Måske kan de eksisterende beslag bære sådan en større altan. For ikke at skygge for terrasserne, kan det være at vi ikke monterer nye altaner i lejligheder på 1. etage.
Har du idéer til forbedringer af Amerikahus, så send dem til os på amerikahus@gmail.com
Du kan nu få alle mails fra DEAS leveret direkte i din eBoks.
Næste bestyrelsesmøde mandag den 3. april 2017
\\Bestyrelsen