Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerikahus den 7. marts 2016
Agenda til bestyrelsesmøde den 7. marts 2016 kl. 1900…
Fremmødte: Niels M., Helle, Maria, Lars Bo, Steen
Regnskab
Budget, Betalte regninger, Vedligeholdelsesplanen
Alt kører som forventet.
Vi har som optakt til vores generalforsamling i maj, regnskabsmøde med Deas i første uge af april.
Vand i -1 samlingerne (Adina-Amerikahus og Nordlyset-Zinkhuset)
Der er nu på 8 år stadig vand i de to samlinger mellem Nordlyset-Zinkhuset og Amerikahus-Adina. Der har kørt en advokat erstatningssag i hele perioden. Nu da Sjælsø er gået konkurs, er der måske ikke mere en sag. Derfor finder vi ud af hvad status er i denne ”sag”. For at få en tør parkeringskælder, lægger vi op til to løsninger.
Rigtig løsning: Nye membraner i samlinger mellem Amerikahus og Adina, Nordlyset og Zinkhuset
Pragmatisk løsning: To drænpumper til løbende at pumpe vand bort.
Skybrudsikring af elevatorer og kælderrum
For at sikre at der ikke løber vand ind i elevatorskakter og kælderrum, har vi af ByogHavn fået godkendt en løsning, der består af plader vi kan skrue på de aktuelle kælderdøre i tilfælde af skybrud.
Antal dørplader i -1: 6 stk., Antal døre i -2: 7 stk.
10 grønne opgangsdøre til elevatorer, 1 sort dør til el og 2 sorte døre kælderrum.
Det bliver meget synlige gule plader med sort tekst.
Vi checker selvfølgelig op med Deas og forsikringsfaldskader.
Automatiske energimålere
ISTA forventer en levetid på vores energi-målere til 10 år. En udskiftning til automatiske målere på nettet, giver en reduktion af udgift til varmeregnskab. Det vil være en fordel også at skifte vand- og varmemålere til automatiske målere på nettet. Det er ISTA, der laver vores varmeregnskab og sender regnskabet til DEAS.
Tilbuddet fra Ista har en tilbagebetalingstid på den forkerte side af 10 år. Derfor har vi droppet denne løsning.
Elevatorer
Inspecta (Danak) vurderer i april 2016 den generelle sikkerhed og derfor også om der skal skiftes nogle elevatortove. Vi venter på en måske kommende elevator tovregning.
Vicevært
Der er bestilt en ny solid træ legetøjskasse med siddepladser, ca. 2,5 m.
Røgalarmer i opgangene: Det er ikke aktuelt, når der eksisterer faste røgalarmer i alle lejligheder.
Skraldelugt gener i opgang 10 øverst. Vi afventer tilbud fra ventilatorfirma om udskiftning af den aktuelle motor.
Udbedring af huller i en udvendig ventilatorkasse: Vi er i dialog med NCS. Det står ikke for udbedring/tætning af taget. Vi har også efterfølgende indhentet tilbud fra to vvs-/tagfirmaer.
Få yderdøre i porten til at fungere ordentligt: (Opgang 10, løst nyt håndtag, Papirrum, dørhåndtag der strittet opad, Storskrald, låsen er meget hård, døren lukker ikke altid korrekt). Derudover har låsekassen i papirrummet været udsat for hårdhændet behandling. Det er udskiftet samtidig.
Reparation af hul i væggen i opgang 12 ned til -1
Der kommer en murer forbi i denne uge og reparerer skaden.
Opdatering af navneskilte: Vicevært Niels iværksætter en kampagne med skilte og lægger ønskesedler i de aktuelle postkasser, så vi kan få de rigtige navneskilte op alle vegne. Du kan også selv skrive dine rettelser til Vicevært Niels på nelma@nelma.dk
Lad venligst være med at placere ting og sager i den fælles gang ved kælderrummene. Det generer de aktuelle kælderrumsejere. Alle ting og sager i mellemgangen vil fremover løbende blive fjernet uden varsel.
Er I også flinke ikke at parkere i anden cykelrække i porten, så cyklerne står alt for tæt og uden for stativerne. Cyklerne vælter med skader til følge og cyklerne er vanskelige at komme til.
Aktivitet på amerikahus@gmail.com
Der er god aktivitet på denne kommunikationskanal. Bliv bare ved med det - tak
Forebyggelse af vandskader i opgang 4
Ingeniører firmaet Gaihede er aktiveret og i gang med check af faldet på faldstammerør i -1. Medfører evt. reparation af faldet. Giver et fremtidigt forsikringsdokument.
Vi afventer udbedringsrapport.
Ny hoveddør i opgang 12
Københavns Kommune er ved at checke om vores ansøgning på en indvendig dør opfylder alle krav.
GAP
Arbejder med følgende emner:
Flere cykelstativer omkring Amerikahus, fx på vestsiden mellem Amerikhus og skurene og den sydlige gavlside ved lejlighedsvinduer.
De sorte skure med siv på taget og espalier langs væggene til planter.
Mere lys i mellemgangen. Mulighed for 6 lys mellem Pakhus D og E, kun 2 lys er tændt.
Flyttebiler skal kunne holde ved opgangene uden at få parkeringsbøder.
Der er flere kampesten på vej til de andre sten på vestsiden af Amerikahus.
Cykelstativer til ”Lad-cykler”, så de evt. kan blive fastspændt til en pullert.
Kajaker
For at skabe noget maritimt stemning tænker vi på at ophænge kajakker på væggen langs terrasserne… skal vi åbne op for det?
Vindfang i opgang 10
Vi har nu fået den endelige løsning, som bliver gennemgået med arkitekten. Implementering tager ca. 4 uger. Vi forventer at vindfanget er klar sidst i juni.
Næste bestyrelsesmøde er mandag den 4. april 2016