Referat af bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Amerikahus den 4. januar 2016

Tilstede: Lars Bo, Niels M., Helle, Maria, Steen

Fraværende: Ingen

 

Agenda til bestyrelsesmøde den 4. januar 2016 kl. 1900

 

Regnskab

Budget, Betalte regninger, Vedligeholdelsesplanen

Alt er ok og efter forventning

 

Generalforsamling 2016:

Deas foreslår, at der afholdes ordinær generalforsamling i løbet af uge 21, 23-27 maj.

Vi har derfor valgt onsdag den 25. maj 2016

 

Ventilationscheck

Er nu udført. Alle udendørs ventilationsmotorer og det tilhørende indvendige ventilationssystem er nu blevet checket. En ventilationsmotor er udskiftet med en kraftigere end den originale. Det viser sig at de originale kører 100% og det er ikke holdbart i længden. Fremover får vi checket ventilationssystemet hvert 2. år. Ved disse eftersyn udskifter vi løbende motorerne. Et eftersyn indebærer en 35 meter høj lift.

Lugtgener i opgangene kan løses med kraftigere motorer. De nuværende kører konstant med 100% belastning.

Der blev samtidig fundet tre utætheder i en af de udvendige ventilationskasser. Disse utætheder for vi udbedret.

 

Vandskade i lejlighed 4,1,2

Der har været en vandskade i lejlighed 4,1,2

Skaden er udbedret og lejligheden er igen beboet. Da lejligheden har været ubeboet i nogle måneder, blev skaden større end forventet. Vandet kom ud af køkkenvasken og opvaskemaskinen. Skaden skyldes en prop i de fælles ”vandrette” sorte faldstammerør i parkeringskælderen i -1. Den lokale stikledning var også delvis proppet. Gulv blev åbnet og konstruktionen under gulvet tørret og rengjort. Vi får et ingeniørfirma til at checke de sorte faldstammerør i parkeringskælderen, så faldet bliver mere nedadgående og evt. med færre sving. Der er blevet monteret et fedtudskilningsfilter i Pizzariaet.

 

Forsikringscheck af legepladsen og nye fitnesredskaber evt. for voksne.

Vores nuværende forsikringer er ok.

Har du nogle idéer til nogle fitnessredskaber, så tag fat i bestyrelsen.

 

Teknikrums kontrakt

Vi har nu kontrakt med Blikob VVS A/S med 2 årlige check af vores fælles varmerum, så vi kan få koldt og varmt vand helt op til 10. sal og de yderste lejligheder. Det er et forårs- og efterårscheck.

 

Elevatorer

Det lovpligtige elevator eftersyn bliver udført i april 2016. Dette sker hvert 3. år. Inspecta kommer derfor forbi og checker sikkerheden i elevatorerne. Inspecta er godkendt af et nationalt akkrediteringsorgan til at udføre inspektioner i overensstemmelse med internationale standarder. Inspektioner giver væsentlige data, der kan anvendes til at sikre sikkerheden og forlænge levetiden af vores elevatorudstyr. Oplysningerne tjener som et værdifuldt input til vores vedligeholdelsessystemer og giver tidlige advarsler om fremtidige problemer. Derved kan vi undgå omkostninger eller i værste fald ulykker og nødsituationer. Incpecta kommer med anvisninger til forbedringer, som vi får udført.

 

Ny hoveddør i opgang 12

Døren er stormskadet og totalskadet. Forsikringen har godkendt skaden og udskiftning.

For at få en hoveddør, der åbner indad (for at forhindre flere dørstormskader) kræves en byggetilladelse fra Københavns Kommune. Glarmester Schlæger er i gang med at udfylde de tekniske dokumenter Københavns Kommune vil have. Det går ud på at vi bevarer den nuværende arkitektur ved bygningen. Ud over det kræver det også en fuldmagt fra ejendommens ejer, dvs. bestyrelsen.

 

Nyt vindfang i opgang 10

Godkendelse fra Københavns Kommune er på plads. Godkendelsen indeholder en del krav som bliver indeholdt i arkitektens forslag.

 

GAP, Grundejerforeningen Amerika Plads

Der bliver arbejdet med følgende:

Kampesten som trafikregulering, siddepladser og kunst. Vi går en tur og udpeger relevante placeringer.

Skraldespande, orienteringslys, begrønning af de to skorstene, begrønning af de sorte skure med noget helårs grønt både på siderne og taget. Skorstenene er blevet støjdæmpet. Jeudan ejer nu både Pakhus D og E.

 

Skybrudssikring i parkeringskælderen -1 og -2

Vi taler vi om 2x5 kælderbranddøre og 2 branddøre til kælderrum.

Vi har sendt en skitse på et muligt forslag, som sikrer at en oversvømmelse ikke løber ned i elevatorskakter og kælderrum. Vi forestiller os at vi i tilfælde af skybruds varsel skruer en plade forneden på berørte døre, som efter varsel vil blive nedtaget igen. Forslaget er godkendt.

 

Udsmykning ved de fem hoveddøre

Tak for input til udsmykning med plantekasser og lign. Vi kommer med et forslag. Vi har også en form for læhegn i tankerne.

 

 

Næste bestyrelsesmøde er mandag den 1. februar 2016